×

FRI FRAGT I DANMARK PÅ ALLE ORDRER

Skån vinterdækkene

Mandag d. 25. marts 2019

Vaerkstedsindehaver Og Blomsterhandler 1000Px 

Få sommerdæk på, så vinterdækkene er friske til næste sæson! Sådan lyder rådet fra Dækimportørforeningen.

Efter en af de mildeste og varmeste vintre i lang tid er vi på vej mod forår. Derfor er det en god ide at få sommerdæk på snart.

"Vinterdæk er bløde og designet til kolde temperaturer, typisk under syv grader. Er vejret varmere, slides dækkene unødigt, og så er de mindre værd til næste vinter, hvor der er brug for god profildybde og dækblokke uden slidte hjørner. Derfor er det ved at være tid til at skifte til sommerdæk," siger Dækimportørernes formand Kenneth Saust.

Han peger på, at flere og flere bilister følger rådet om at køre på vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. I dag er det omkring 90 procent af bilisterne mod under 70 procent for 10 år siden.

Det er Kenneth Saust meget tilfreds med: "De danske bilister går op i dæksikkerhed. Så når man står hos dækforhandleren, er det derfor en god idé at få tjekket de sommerdæk, der skal på, og de vinterdæk der skal af. Er dækkene gode nok? Eller skal de skiftes?"

"Med nymonterede sommerdæk kan man trygt og med god samvittighed køre en varm sommer i møde. Blot skal man huske, at såvel gamle som nye dæk skal passes, så man bør derfor selv tjekke dæktrykket mindst en gang om måneden," slutter Dækimportørernes formand.


10 gode råd om dæk:

  1. Skift til sommerdæk nu. Ellers er vinterdækkene slidt, når de skal gøre gavn til næste vinter.
  2. Få renset fælgene ved dækskift.
  3. Tjek dækkene for skader ved dækskift.
  4. Tjek, at dækkene ikke er for gamle. Når dækkene er mere end fem år, bør de regelmæssigt efterses af en dækfagmand.
  5. Tjek dækkenes profildybde. FDM anbefaler minimum 3,0 mm.
  6. Sørg for, at dækkene er monteret korrekt i forhold til omløbsretning.
  7. Ved hjulskift bør hjulbolte efterspændes med momentnøgle efter 200 kilometers kørsel.
  8. Tjek dæktryk mindst en gang om måneden. Mærkat findes typisk i døråbningen.
  9. Køb sommerdæk fra en anerkendt dækproducent. De billigste dæk er som regel også de ringeste.
  10. Fagmanden kender det rette dæk. Mange bilister, der køber på internettet, køber forkerte dæk.

 

(Kilde: Dækbranchen Danmark).

(Foto: Michael Eisenberg)

Mulighed for firmaaftale

Hos A/S Ovethi tilbyder vi din virksomhed en firmaaftale, der sikrer jeres virksomhed og ansatte gode priser på dæk, fordi I som enhed kan aftage et vist antal dæk om året. A/S Ovethi - Dansk Dæk Service har afdelinger over hele landet og hovedsæde i Gelsted på Vestfyn. Samtlige afdelinger kan tilbyde den samme ekspertise med håndtering af dæk og fælge, og herudover er der tilknyttet servicevogne, udstyret med de nødvendige og nyeste værktøjer, som kører over hele landet. 

Ansøg om Firmakonto

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Brug for hjælp?

Går du i stå, når du skal bestille dæk, så kontakt os. Vi sidder klar ved telefonerne i åbningstiden, og har du brug for hjælp uden for vores åbningstider, kan du sende os en mail, som vi vil besvare hurtigst muligt.

Din kontaktperson
Jesper Rasmussen 63 17 31 10 webshop@ovethi.dk

Skriv dit telefonnr. og vi ringer dig op hurtigst muligt!