OPLEV DET NYE BRIDGESTONE TURANZA 6 SOMMERDÆK
Tirsdag d. 11. april 2023Dækket, der performer nærmest lige godt på tør og våd vej!
Bridgestone lancerer nu sit nye sommerdæk: Turanza 6. Dækket lægger sig direkte i slipstrømmen af sin forgænger, Turanza T005, som fire år i træk har opnået topplaceringer i diverse europæiske dæktests.
Helt kort fortalt påviser uafhængige tests hos TÜV Süd tre hovedegenskaber ved Bridgestones nye Turanza 6 sommerdæk:
- Dækket har en uovertruffen ydeevne på våd vej
- Dækket har 22% længere levetid (end den forudgående testvinder, Turanza T005)
- Dækket har 4% reduceret rullemodstand (i forhold til Turanza T005)
’3D vaskebræt-design’ – helt ny teknologi
Turanza 6-dækket er designet med Bridgestones helt nye 3D-teknologi, som kaldes ’3D vaskebræt-designet’. Vaskebræt-betegnelsen stammer fra den måde, hvorpå dækkets mønster er implementeret. I Turanza 6-dækket er rillerne nemlig også skåret i zigzag-mønster ned i dækket. Derved bliver der tale om et 3D zigzag-design.
Når man ændrer kørselsretning eller hastighed, fx i forbindelse med acceleration eller nedbremsning, åbner mønsteret sig en lille smule, så det får en kant, der griber ned i asfalten og samtidig dræner bedre.
Virtuel dækudviklingsteknologi
Sidst, men ikke mindst, er Turanza 6 også udviklet ved hjælp af Bridgestones virtuelle dækudviklingsteknologi. Her kan Bridgestone designe et digitalt dæk, teste det virtuelt og finjustere det, før man fremstiller prototyper og går videre til fysiske tests. Den virtuelle udvikling giver betydelige fordele både i relation til effektivitet og bæredygtighed.
Turanza 6 er mærket ’ENLITEN’ og klar til elektrisk kørsel. Dækkene er således designet til at opfylde de specifikke krav, som e-køretøjer stiller.
Bridgestone Turanza 6, der er udviklet og fremstillet i Europa, fås i str. 16”-22" til både personbiler og SUV'er.
> Kontakt din nærmeste Ovethi-afdeling for mere info om dækket
> Køb det nye Bridgestone Turanza 6 i vores webshop, dæk.dk
(Kilde: Bridgestone)