×

FRI FRAGT I DANMARK PÅ ALLE ORDRER

Hvad er forskellen på kold- og varmvulkanisering?

Kold regummiering er en teknik, hvor et færdigt slidbanemønster monteres på en indleveret karkasse. Inden monteringen kan finde ske, raspes karkassen, hvorved resten af det gamle mønster fjernes. Herefter monteres der et tyndt lag uvulkaniseret gummi mellem karkassen og slidbanen. Og endelig udføres selve den kolde regummiering i en tryktank ved 90-120º C. 

Ved varm regummiering monteres der uvulkaniseret gummi på karkassen, hvorefter der vulkaniseres i en form. Karkassen raspes, hvorved det resterende af det gamle mønster fjernes. Herefter lægges dækket i en opvarmet dækform, hvor formen danner mønsteret på dækket under selve vulkaniseringen. Denne teknik gennemføres ved 150-160º C. 

Kold vulkanisering er en billigere teknologi end varm regummiering, idet man ved varm vulkanisering også fornyer sidevæggen i dækket.

Varm regummiering bruges fortrinsvis til dæk for brug til langturstrafik, mens den kolde ofte bruges til dæk inden for national og lokal transport. 

> Se også artiklen: ”Hvorfor bruge regummiering/ slidbaner (vulkanisering)?”


×

Brug for hjælp?

Går du i stå, når du skal bestille dæk, så kontakt os. Vi sidder klar ved telefonerne i åbningstiden, og har du brug for hjælp uden for vores åbningstider, kan du sende os en mail, som vi vil besvare hurtigst muligt.

Kender du ikke størrelsen på dine dæk, så lad Jesper hjælpe dig med at finde dem:

Din kontaktperson
Jesper Rasmussen 63 17 31 10 webshop@ovethi.dk

Skriv dit telefonnr. og vi ringer dig op hurtigst muligt!